Camping

På Sandersvig Camping kan du campere året rundt – uanset om du kommer med campingvogn, autocamper eller telt. Vi er kendt for vores store enheder med god plads, og for at gøre opholdet nemt og komfortabelt har vi fire moderne servicebygninger fordelt på pladsen. I alle bygninger finder du familierum, køkken, bade- og toiletfaciliteter, og som noget nyt er bad nu inkluderet i prisen.

Pladsen ligger blot 300 meter fra en børnevenlig sandstrand ved Lillebælt med udsigt til både Fyn og Brandsø. Her er der rig mulighed for leg, afslapning og hyggelige gåture. På selve pladsen finder du vores populære tropiske badeland, som holder åbent fra påske til midten af september.

I hovedbygningen ligger campingpladsens information, hvor familien Holst altid står klar til at byde campister velkommen. Her finder du også købmanden, som har åbent fra påske til september. Her kan du handle dagligvarer og nyde friskbagt morgenbrød hver dag frem til kl. 10 – samt franskbrød og rugbrød til frokosten.
Skal du bruge noget uden for åbningstiden, så har du adgang til butikken med appen Unlimit Key

Priser

Sæson 2025LavsæsonVinter
Voksne pr. nat100 kr. 60 kr.
Børn (0-11 år) pr. nat65 kr.38 kr.
elpakke. pr. døgn, 10 amp.50 kr.50 kr.
Pladsgebyr pr. nat35 kr.20 kr.
Brusebad byg. 2. 6 kr.6 kr.
Brusebad 2 min. 2 kr.2 kr.
Sæson 2026VinterLavsæsonHøjsæson
Voksne110 kr.110 kr.110 kr.
Børn (0-11 år) pr. nat75 kr.75 kr.75 kr.
Hund0 kr.0 kr. 0 kr.
elpakke. pr. døgn, 10 amp.50 kr.50 kr.50 kr.
Pladsgebyr pr. nat30 kr.40 kr.80 kr.
Bad0 kr.0 kr.0 kr.
Trådløst internet0 kr.0 kr.0 kr.

Fastligger pladser

Overvejer du at blive fastligger?
Som fastligger på Sandersvig Camping får du dit helt eget fristed, hvor ferien starter i samme øjeblik, du ankommer. Mange vælger at have en fast plads netop for at slippe for pakning og transport hver gang – vognen står klar, og det er bare at komme ned og nyde livet.

Pladsen er åben året rundt, så du kan bruge dit andet hjem både til lange sommerferier og hyggelige weekendture i foråret, efteråret eller vinteren. Det giver frihed til at opleve campinglivet i alle årstider – fra solrige dage ved stranden til hyggelige stunder med varm kakao i forteltet, mens regnen drypper udenfor.

Som fastligger bliver du en del af det hyggelige fællesskab på pladsen. Mange danner venskaber på kryds og tværs, og både børn og voksne får hurtigt legekammerater og bekendte at dele oplevelserne med.

Du har naturligvis fuld adgang til alle pladsens faciliteter – de fire moderne servicebygninger, badelandet i sæsonen, stranden, aktiviteterne og fælleskabet.

Kort sagt: som fastligger får du tryghed, komfort og en hverdag, der hurtigt føles som ferie – året rundt.

Læs mere om vores fastligger pladser her.

Billeder fra Sandersvig