Vinter Camping

Det er muligt at campere hos os hele året rundt, både som fastligger, men også som ferie gæst.

I løbet af vinteren vil der være lidt aktiviteter i form af gåture, banko, spil-aftener og fællesspisning. Det bliver slået op her på hjemmesiden, og på vores facebookside.

Weekendgæster har adgang til de nye familierum i bygning 2 en gang om dagen pr. betalende voksen. I familierummet kan man gå flere ind på en gang, rummet er opdelt i bad og toilet.
I samme bygning er der desuden børnerum hvor børn kan bade gratis.

Butik og badeland er lukket i vinter halvåret.

Alle bygninger er åbne og rengøring vil blive foretaget i begrænset omfang*.

Snerydning vil kun blive foretaget i begrænset omfang. Kørsel på pladsen kan i tilfælde af dårligt føre blive begrænset til de faste veje, eventuelt kun til p-pladsen ved hovedbygningen.

Vi vil altid kunne kontaktes på telefon, men vil ikke altid være på pladsen.

* Som vintercampister skal I gøre rent/rydde op efter jer selv, da der er rengøring i begrænset omfang. Det er også derfor at priserne for vintercamping er reduceret meget kraftig i forhold til sommerperioden. Der er meget færre personer på pladsen og man kan sagtens selv rydde op efter sig selv.  og her kommer lige et par punkter til dem der skulle have glemt hvordan man gør.

  • Fjern skægstubbe fra håndvasken
  • Fjern tandpasta rester
  • Brug toiletbørsten
  • Smid ikke papir på gulv, håndvask eller andre mulige og umulige steder
  • Ta’ dit affald med dig og smid i affaldscontainer
  • Gør køkkenvasken rent efter brug
  • Gør ovn og komfur rent efter brug