Kristi Himmelfart – Vi er SÅ klar

Hold nu op et lækkert lækkert vejr det er blevet, og vejrguderne lover helt op til 24 grader her i “ferien”.

Vi er ved at gøre klar til at tage imod jer alle sammen, og vi har planlagt en masse sjove aktiviteter, så der bliver rig mulighed for at komme ud og nyde det gode vejr.

Onsdag. d. 24

Bål kl. 20.00-21.00
Bål og grill, salg af snobrød, skumfiduser, sodavand og fadøl. Personale vil være ved bålet indtil kl. 21.00, derefter hygge på egen hånd.

Torsdag d. 25

Tennis kl. 12.00-14.00
Kom og spil tennis, alene eller sammen med andre, der er nogen at spille med, og Jørgen hjælper med det hele.

Krondyrene fodres kl. 18.00
Mød op ved porten ved hegnet og vær med.

Fredag. 26.

Banko kl. 11.00
Det foregår i opholdstuen ved hovedbygningen. Plader til 10,- kr. Til fordel for Sandersvig Super Snails – Stafet for livet. Kaffe og te i pausen. Fadøl sælges til 20,- kr. – Aflyses hvis der er under 15 personer.

Tennis kl. 12.00-14.00
Kom og spil tennis, alene eller sammen med andre, der er nogen at spille med, og Jørgen hjælper med det hele.

Kreativt værksted, mest for børn. kl. 14.00-16.00
Det foregår i opholdsstuen ved hovedbygningen. Vi maler på lidt af hvert, bl.a. vil det være muligt at købe sparegrise til 25,- stykket til at male på. Det plejer at være super hyggeligt 🙂

Krondyrene fodres kl. 18.00
Mød op ved porten ved hegnet og vær med. 

Lørdag d. 27.

Tøjsalg kl. 9.30 -12.30 
Vi får igen besøg af den lille butik fra Bække. De stiller op oppe ved hovedbygningen omme på teressen. Kom og kig på de mange fine ting.

Tennis kl. 12.00-14.00
Kom og spil tennis, alene eller sammen med andre, der er nogen at spille med, og Jørgen hjælper med det hele.

Hunde agility kl. 13.00-ca. 15.00
Ta’ din hund med til en sjov gang agility på hundebanen der ligger omme bag p-pladsen, der vil være en hundetræner tilstede.
– Husk at tage din hunds yndlings godbidder med til belønning. 🙂

Bål kl. 20.00-21.00 
Bål og grill, salg af snobrød, skumfiduser, sodavand og fadøl. Personale vil være ved bålet indtil kl. 21.00, derefter hygge på egen hånd.