julen 2022
Julen 2022
Nu går året snart på hæld, og vi vil gerne sige tak for endnu et fantastisk år her på Sandersvig Camping.
Vi har nydt at corona ikke har fyldt så meget som de sidste par år, og at vi igen har kunne samles til hygge og sjov.
Vi har nydt badelandsfester, bålhygge, aftenhygge, kreativ-hygge, vandkampe, Stafet for livet, julefrokost, set tour de france og fodbold sammen med jer.
3 store flotte palmer er også kommet til i år, de står som de fleste ved, lige ved indgangen til pladsen og pynter.
Der er også sket fornyelse ved legepladsen ved hovedbygningen, så børn og barnlige sjæle kan prøve kræfter med den store junglebane. Hvis I ikke allerede har afprøvet om I kan gennemføre, så ved I hvad I skal næste år.
Vi fik også sat et par lade-standere op til elbiler og heldigvis kan vi se at de har været flittigt benyttet hen over sommeren.
Vintercampisterne har måske også set at mændene har knoklet på taget her i slutningen af året, og det er resulteret i et stort solcelleanlæg på 20kw.
Vi vil til slut sige 1000 tak for den store opmærksomhed ved vores jubilæum i år. Vi fik fejret pladsens 60 års, Johannes 50 års, Hannes 40 års og Maries 20 års jubilæum. Vi er så taknemlige over alt det store arbejde I som campister har lagt i det, både udsmykning af hovedbygningen, samt den flotte sten der nu står og pynter ude ved palmerne.
Vi glæder os til at se nye og gamle campister i det nye år.
Glædelig jul og rigtig godt nytår.
Familien Holst
Sandersvig Camping