Krondyr

500 m fra pladsen har vi en hjortehave, hvor krondyrene trives i bedste velgående. Alle vore gæster er velkomne til at være med og se dyrene på nært hold når de bliver fodret, det bliver slået op i vores aktiviteter. Der er også muligt at stille spørgsmål om dyrene til campingchefen, Johannes Holst.

Krondyr er det største landpattedyr vi har i Danmark og dermed også den største hjort vi har. De lever i rudler (flokke), hvor hinderne går sammen med deres kalve og hjortene går for sig selv. I brunstperioden vil den største hjort samle hinderne for sig selv for at parre dem og holde de unge hjorte væk. I denne periode spiser hjorten ikke, men bruger alt sin energi på at passe på sine hinder.

I et hegn som dette vil der kun være en stor hjort, som de unge ikke vil tage kampen op med, derfor ser vi også uden for brunstperioden en meget rolig flok der mere eller mindre alle går sammen, kun i perioden maj-aug., fra hinderne får kalve til brunst perioden, vil de gå opdelt i hjorteflok og hinder og kalve.

Krondyr skifter pels i foråret, vinterpelsen er lang og strid med en brun/grålig farve. Hjortene har en mørkere manke, som bliver kraftigere med alderen. Sommerpelsen er kort, blød og rødbrun. Når de skifter ser de meget puslede ud og kan have bare pletter til den nye pels kommer frem.

Ligeledes smider hjortene deres gevir i det tidlige forår, jo ældre en hjort er, jo tidligere smider han det. Deres gevir begynder straks efter at gro igen, for at komme frem større, kraftigere og f lotte re end det forgående. Når geviret vokser frem er det dækket af et lag hud med pels på, kaldet bast, dette stryger de af på træer og lignende inden brunsten, i denne periode kan de have hudflapper hængende fra geviret.

Når de kommer til brunsten i sep – okt. vil hjorten begynde at brøle for at imponere hinderne og skræmme de andre hjorte væk. Han vil samle hinderne og holde hjortene fra dem, hvis nogen af de unge hjorte er modige nok, vil de tage en kamp med ham, men da vi her holder aldersforskellen stor nok på hjortene er det ikke noget vi vil opleve for alvor i dette hegn. De yngre hjorte kan godt prøver kræfter indbyrdes, men det vil ikke være rigtig kamp. Hjorten spiser ikke i denne periode og vil efter brunsten være tynd. Når han er helt færdig med brunsten og er sig selv igen vil han derfor blive fodret ekstra godt så han hurtigt kommer sig igen.

I dette hegn har dyrene 8 ha (80.000 kvadratmeter) med 2 bakker og 2 dale at bevæge sig i, der er i den fjerne ende et moseområde, som de bruger til at bade i, både for at svale sig i sommertiden, men også for at holde pelsen ren for utøj. Derudover har de en bakke med træer på hvor de kan ligge i skygge og læ.

Dyrene lever af forskellige græsarter, forskellige planter og bark. Vi supplere med alt det wrap-hø de kan spise, samt korn med mineraler dagligt og sliksten med fri adgang. Der er ligeledes opstillet et drikketrug, med vand året rundt.

Frej

I 2012 kom lille Frej til verden, men er ikke nemt at være en lille krondyrkalv når mor ikke vil kendes ved en. Heldigvis for den lille, blev hans fødsel og at han efterfølgende blev forladt observeret under den daglige fodertur ved krondyrene. Vi kunne derfor holde øje med udviklingen og efter et par timer kunne vi desværre konkludere at den lille var forladt.
Han blev hentet i hegnet og i bilen blev han døbt Frej, mens resten af familien søgte efter mælk til det lille myr.
Frej havde heldigvis ikke læst bøgerne og vidste ikke at det er svært at få en kalv til at lære og sutte, han havde en god appetit, både på mælken og på livet.